Xanthelasma palpebra (kolesterolpletter)

Xanthelasma er gule aflejringer i huden og kaldes også kolesterolpletter i øjet. Tilstanden kan behandles på forskellige måder og er ikke farlig.

- 3 minutters læsetid

Bestil tid til synsprøve

Hvad er xanthelasma?

Xanthelasma, der også kaldes kolesterolpletter, er asymptomatiske, lokaliserede gule fedtaflejringer på eller omkring øjenlågene. De kan både forekomme på nederste, øverste eller begge øjenlåg.

Kolesterolaflejringerne kan været helt flade af udseende, men de kan også være en smule hævede.

Hvorfor får man xanthelasma?

Xanthelasma opstår som følge af forhøjet kolesterol i blodet (hyperkolesterolæmi). Xanthelasma ses typisk hos midaldrende personer. Aldersspændet er bredt og spænder fra 15 år til 73 år.

I tilfælde, hvor kolesterolaflejringerne ses hos unge, igangsættes en udredning af underliggende arvelige forstyrrelse af lipoproteinets metabolisme.

Årsagen er i 75% af tilfældene familiær hyperkolesterolæmi (arvelig forhøjet kolesterol).

Læs om øjenproblemer

Risikofaktorer for udvikling af kolesterolpletter i øjet

  • Familiær hyperkolesterolæmi (arvelig forhøjet kolesterol)
  • Diabetes, overvægt og rygning
  • Lavt stofskifte
  • Graviditet og nyresygdom
  • Typer af medicin
  • Højt alkoholforbrug

Ud over ovennævnte risikofaktorer forekommer xanthelasma hyppigere hos kvinder, personer med asiatisk oprindelse og personer fra middelhavslandene.

Find din nærmeste optiker

Behandling af xanthelasma

Selve aflejringerne er harmløse, men mange vælger af kosmetiske årsager at få dem fjernet. De går ikke væk af sig selv.

Metoder til behandling af xanthelasma omfatter:

  • Cryoterapi (frysning)
  • Laseroperation
  • Almindelig operation, hvor aflejringen skæres væk
  • Kemiske peelinger

Der er risiko for, at der opstår arvæv og pigmentforandringer, efter at aflejringerne er fjernet. Det er normalt, at de kan være tilbagevendende.

Bestil tid til synsprøve

Er xanthelasma farligt?

Selve fedtaflejringerne fra xanthelasma er ikke farlige, men da de er udtryk for forhøjet kolesterol, bør en læge opsøges.

Forhøjet kolesterol kan føre til åreforkalkning, der kan medføre dårligt hjerte og risiko for blodpropper.

Få tjekket din øjensundhed i Synoptik

Hvis du vil høre nærmere om xanthelasma og trænger til at få tjekket dine øjnes sundhed, står vores autoriserede optikere klar til at tage dit syn alvorligt i din lokale Synoptik.

I en Synsprøve med sundhedstjek måler vi både din nøjagtige synsstyrke til enten briller eller kontaktlinser og foretager et omfattende sundhedstjek af dine øjne.

Vi undersøger dig bl.a. for eventuelle tegn på grå stær, grøn stær, diabetes og forhøjet blodtryk.

Bestil tid til synsprøve

Øje for detaljen