Vælg briller, der passer til dit ansigt

De fleste ved, at briller og ansigtsform skal passe sammen. Men de færreste tænker over, at dit ansigts individuelle dele også skal passe til de briller, du vælger. Dine enkelte ansigtsdele har nemlig stor betydning for harmonien i dit ansigt.

Her kan du læse mere om, hvad du skal kigge efter i forhold til dine øjne, dine øjenbryn, din næse og dine kinder, når du skal vælge dine nye briller.

Hvis du har brug for mere viden på området, så besøg din lokale Synoptik. Her står vores uddannede brillestylister klar til at give dig ekspertrådgivning om dit bedste valg af briller.

Bestil tid til synsprøve

Øjne

Når du vælger dine nye briller, skal du være opmærksom på, at dine øjne altid skal sidde i midten af glasset, uanset hvordan dine øjne er placeret i dit ansigt. 

Tætsiddende øjne: Hvis du har tætsiddende øjne, kan du med fordel vælge et par briller, der har en iøjnefaldende detalje på brillestellets sider. Det kan f.eks. være en farve, et markeret hængsel eller noget tilsvarende. Det er også en god idé at finde et par briller med en lys og enkel bro over næsen. 

Ikke tætsiddende øjne: Hvis dine øjne sidder langt fra hinanden, kan du med fordel vælge et par briller, der har en iøjnefaldende detalje på broen. Det kan eksempelvis være en mørk farve eller en anden form for markering. Til gengæld er det en god idé at holde brillestellets yderside lys og enkel. 

Øjenbryn

Det vigtigste at kigge på i forhold til dine øjenbryn og dine briller er, at dine øjenbryn går fri (eller næsten fri) af brillernes øverste kant. Desuden skal du kigge på dine øjenbryns form og dit brillestels form. De to skal nemlig flugte med hinanden.

Hvis du har lige øjenbryn, skal du vælge et par briller med en lige kant øverst, og hvis du har buede øjenbryn, skal du vælge et par briller, der buer på samme måde.

Se udvalg af briller

Næse

Når du skal vælge briller efter din næse, skal du kigge på brillernes bro. Broen sidder på næsen. Det betyder, at din næse har stor betydning for, hvilken type bro du skal gå efter.

Lang næse: Hvis du har en lang næse, skal broen sidde så lavt og lige som muligt. Det giver mere harmoni i dit ansigt og får din næse til at se kortere ud.

Kort næse: Hvis du har en kort næse, skal broen sidde højt, og den må også gerne bue opad. Det får din næse til at syne længere. Hvis broen sidder for lavt, kan din næse næsten forsvinde. 

Bred næse: Hvis du har en bred næse, skal broen være smal og gerne bue opad. Den må ikke være kantet. 

Smal næse: Hvis du har en smal næse, skal broen være bred med lige linjer, og den må gerne være kantet. 

Kinder

Uanset størrelsen på dine kinder gælder er der én simpel regel, når du vælger briller til kinder: De briller må ikke hvile på kinderne. Det er vigtigt at følge denne regel, da det både handler om dit udseende og din komfort. Det er ikke behageligt at have briller, der bevæger sig, når du smiler. Dit brillestel og dine kindben kan desuden med fordel følge hinanden.

Find dine nye briller i Synoptik

I din lokale Synoptik finder du uddannede brillestylister, der står klar til at give dig ekspertrådgivning om dit bedste valg af briller.

Ud over at kigge på dine øjne, dine øjenbryn, dine kinder og din næse bruger vi vores store viden om sæsonens trends og tendenser, når vi hjælper dig med at finde de briller, der klæder dig bedst.

I butikken finder du bl.a. et stort udvalg af kendte mærker som Ray-Ban, Gucci, Burberry, Tom FordGiorgio Armani, Hugo Boss, Ralph Lauren, Tiffany & Co., Dolce&Gabbana, Skaga, Versace og mange, mange flere populære designermærker.

Bestil tid i dag

Dit valg af briller og din stil starter med en Synsprøve med sundhedstjek. Her måler vores autoriserede optikere din præcise synsstyrke og kortlægger, om det f.eks. er nærsynethed, langsynethed, bestemte bygningsfejl eller alderssyn, som dine nye briller skal korrigere for.

Efterfølgende får du hjælp til at finde de kvalitets- og designerbriller, der passer bedst til dine øjne, dine øjenbryn, dine kinder og din næse.

Bestil tid til synsprøve

Øje for detaljen