Forskere forventer, at halvdelen af jordens befolkning vil være nærsynet i 2050. Nærsynethed er altså en helt naturlig synsbegrænsning. Faktisk er det den mest almindelige årsag til synsforandringer.
I europæiske lande er 30% til 40% af befolkningen nærsynet, mens hver tredje person og en femtedel af børn under 18 år er nærsynede i Danmark.
Symptomer på nærsynethed
Kniber du øjnene sammen, har du følelsen af anstrengte øjne, får du hyppigt hovedpine, eller har du sværere ved f.eks. at se vejskilte? Så kan det være tegn på, at du er ved at udvikle nærsynethed.
Opsøg din nærmeste optiker og få tjekket dit syn for nærsynethed, hvis du oplever følgende symptomer:
- Du kan se tydeligt på nær afstand, men du oplever problemer med at se klart, når du skal se længere væk
- Dit syn slører, når du skal se bogstaver på længere afstand, f.eks. når du kører bil
- Du føler dig nødsaget til at sidde tættere på dit TV og din computer
- I et klasseværelse vælger du at sidde tæt på tavlen
- Når du læser, holder du teksterne tæt på dine øjne
- Du kniber dine øjne sammen, når du skal se genstande på afstand
- Du har svært ved at se, når du kører i bil, især når det er mørkt
Briller
Briller er blandt de bedste midler til at korrigere for nærsynethed. Du kan få briller til nærsynethed til lige præcis dine behov. Du anbefales at tjekke dit syn og få briller tilpasset din synsfejl, så snart du oplever forandringer i din hverdag.
Hos Synoptik kan du få Essilor Stellest® brilleglas, som kan bremse udviklingen af nærsynethed hos børn.
Kontaktlinser
Du kan få en speciel MiSight® kontaktlinse, der ligesom Stellest® brilleglas både korrigerer og bremser myopi hos børn. MiSight® er en blød endagslinse, som er opbygget af en masse ringe med forskellige styrker.
Gode råd til at forebygge nærsynethed
- Begræns din tid foran digitale skærme
- Hold pauser ved nærarbejde, og kig på længere afstand ofte
- Undgå at arbejde under svag belysning
- Prioriter at komme ud i det blå og vær aktiv
- Husk at tjekke dit syn og opdatere dine styrker efter behov
Din lokale optiker kan hjælpe dig med at finde den bedste løsning til dig.
Få undersøgt dine øjnes sundhed i Synoptik
Du kan korrigere din nærsynethed mest effektivt med briller eller kontaktlinser, der bliver skræddersyet til din præcise grad af synsfejlen.
Oplever du symptomer på nærsynethed eller myopi, står vores autoriserede optikere klar til at hjælpe dig med at finde netop den løsning, der kan optimere dit syn på lang afstand.
Husk regelmæssige øjenkontroller, hvis du er nærsynet
Hvis du er nærsynet, kan du have øget risiko for nethindeløsning, forandringer i dit øjes indre, brud på din nethinde, dannelse af arvæv og nye ’dårlige’ blodårer, ligesom risikoen for grøn stær og tidlig udvikling af grå stær er større.
Den større risiko for eventuelle synstruende forandringer betyder, at regelmæssige synsprøver er afgørende for muligvis at komme forandringer i forkøbet. En tidlig indsats kan gøre en stor forskel.
Hjælpen er altid tæt på dig
Hvis du oplever symptomer på nærsynethed, kan vores autoriserede optikere hjælpe dig med en grundig Synsprøve med sundhedstjek.
Bestil nemt og sikkert tid her.
Øje for detaljen