Oplev ny brillemode i Synoptik
Gør dig klar til et nyt niveau af stil. Brillemoden for damer og herrer i 2025 er landet, og de indeholder alt, du skal bruge for at understrege din personlighed med dine briller.
Sæsonens brilletrends introducerer dig for alt fra farverige briller til retro, sporty og legesyge stilarter, som de største modehuse eksperimenterer med.
Hvilke briller trender i 2025, og hvilken farve briller skal du vælge? Udforsk ny brillemode her og find inspiration til dine nye trendy briller.
Udforsk sæsonens bedste brilletrends
Gå på opdagelse i designerbriller og -solbriller i en af vores mange butikker i dag. Du får hjælp af uddannede brillestylister.
Skab positiv energi med Hashtag Flower Power
Overalt i modebilledet gentænkes fortidens trends. Især stilen fra 60’ernes og 70’ernes hippiekultur med peace, love and harmony som ledestjerner er blomstret op igen.
Stilen har forplantet sig i brillemoden. Hashtag Flower Power er navnet på trenden, som lader dig udtrykke din frie og farverige side. Nu med et moderne tvist.
Store, runde stel og oversized solbriller hjælper dig, og sammen med farvedynamiske glas og tonede glas inviterer de dig til leg og selvudfoldelse.
Du finder stel i alle regnbuens farver, blødt acetat og runde stel i guld, der emmer af positiv energi. Mærker som Gucci, Ray-Ban, Ralph Lauren og Vogue gør dit udseende unikt.
Mød fremtidens mode med Uptown Funky Sport
I dag behøver du ikke at vælge mellem sport og mode. Du kan forene begge stilretninger og samtidig tage del i ny brillemode.
Brilletrenden Uptown Funky Sport blander storbyens hurtige tempo med sportens verden. Stellene henter inspiration i 90’ernes streetwear, som nu er blevet genfortolket med små detaljer og diskrete brandreferencer.
Kantede og smalle stel i bl.a. gummi og acetat sikrer dig komfort i din hverdag, mens mørke stelfarver fremhæver dine ansigtstræk og giver dig et tidløst, sporty udseende.
Briller fra bl.a. Emporio Armani, Oakley, Polo Ralph Lauren og Swarovski viser tydeligt, at trenden har sin berettigelse i brillemoden for damer og herrer.
Skil dig ud med Diamond Rush
Den selvsikre og eksklusive stil fylder mere end nogensinde før i modebilledet. Brillemoden for 2025 er ingen undtagelse.
Silhuetterne skal være markante, og brandlogoerne skal springe så meget i øjnene, at ingen er i tvivl om dine luksuriøse lyster. Briller og solbriller fra trenden Diamond Rush viser dig vejen.
Trenden hylder det ekstravagante. Du kan opleve kraftige stel i iøjnefaldende farver og tyndt metal i skinnende guld, som er med til at gøre dit udtryk eksklusivt.
Briller og solbriller fra mærker som Miu Miu, Prada, Ray-Ban, Tiffany & Co. og Versace sender et klart signal til dine omgivelser: Du er ikke bleg for at skille dig ud.
Revolutioner det klassiske med Retro Riot
Ungdommens stemme har aldrig været tydeligere. Selv i de nye brilletrends er indflydelsen ikke til at komme uden om.
Trenden Retro Riot repræsenterer ungdommens oprør med klassiske stilarter. Cat eye-stel får et nyt præg med flotte farver og eksperimenterende former, som skaber kontrast i dit ansigt.
Pilotbriller genopstår med asymmetriske silhuetter og legesyge print, mens runde stel bliver mere markante. Perfekt til dig, der har bløde ansigtstræk og vil have større dynamik i dit ansigt.
Med briller eller solbriller fra bl.a. Tom Ford, Oakley, Saint Laurent og Balenciaga kan du udfordre det traditionelle. Og vise din omverden, at du bestemmer reglerne.
Gør indtryk med dit udtryk med eksklusive mærker
Du finder du et stort udvalg af briller og solbriller fra ny brillemode i 2025 i en Synoptik nær dig.
I butikken kan du gå på opdagelse i briller til damer og herrer fra mærker som Ray-Ban, Gucci, Tom Ford, Burberry, Saint Laurent, Versace, Giorgio Armani, Tiffany & Co. og mange flere.
Udvalg af stel og mærker kan variere fra butik til butik.
Tid til nye trendy briller?
Hvis du trænger til at opgradere din garderobe med nye briller, kan vores autoriserede optikere gøre dit syn lige så skarpt som dit udseende.
Efter din synsprøve hjælper vores brillestylister dig med at finde det stel, som klæder dig bedst og passer til din ansigtsform.
Bestil tid til en Synsprøve med sundhedstjek her, og find dit nye trendy udtryk.
Øje for detaljen