Skelen ses oftest hos børn. Da samarbejdet mellem øjnene og hjernen ikke er færdigudviklet hos børn, kan det at være skeløjet have en uheldig indvirkning på synets udvikling.
Et skeløjet barn kan derfor risikere at se dobbelt. Det kan efterfølgende føre til tilstanden dovent øje (amblyopi).
Årsager til at blive skeløjet
Når øjnene bevæger sig, er det ved hjælp af de såkaldte ekstraokulære muskler. Der findes seks muskler på hvert øje, og hjernen tager sig af den overordnede styring ved at sende nervesignaler gennem hjernenerverne.
Øjnenes bevægemuskler benytter hele 25% af det totale antal af hjernenerver. Alle øjenbevægelser kræver altså en samtidig og synkron handling i 12 muskler styret af forskellige nerver fra hjernen.
Ved mangelfuld koordination af musklerne kan øjnene ikke samarbejde ordentligt, når de skal se i en bestemt retning. Er der problemer med bare én muskel, påvirkes samarbejdet og resulterer i forkert øjenstilling – og dermed skelen.
Skelen kan opstå ved hoved- og øjenskader (traumer), ligesom det at være skeløjet kan opstå hos børn, der er meget langsynede og ikke anvender briller, samt børn som har medfødt grå stær.
Nogle mennesker kan kortvarigt opleve manglende koordination og dobbeltsyn. Eksempelvis ved læsning, hvor øjnene af forskellige årsager kan være trætte og have svært ved at fastholde samme blikretning.
Tilstanden er ikke farlig og kan afhjælpes med optisk hjælp eller synstræning.
Øjnenes synkrone blikretning sikrer 3D-syn
Når samarbejdet mellem øjnenes muskler ikke fungerer, vil det kunne ses på øjnene. Det ene øje vil typisk have mere hakkende øjenbevægelser, og det vil have sværere ved at rette blikket mod de punkter, der skal være i fokus. Derved opstår to øjne, som ikke ser i samme retning.
Under normale omstændigheder vil hjernens styring af øjenparret være velkoordineret. Begge øjne vil se på det samme punkt, der afbildes rigtigt på nethinden i hvert øje. På den måde skabes optimale omstændigheder for, at hjernen modtager information, og at et korrekt tredimensionelt billede opleves.
Er øjenstillingerne af et øjenpar ikke afstemte, vil øjnene sende forskellige beskeder til hjernen. Hvis det er tilfældet, kan dobbeltsyn opleves, eller hjernen vil vælge at nedprioritere beskederne fra det svageste øje.
Hvis det ene øjes synsindtryk ignoreres af hjernen i den tidlige barndom, kan udviklingen af et normalt skarpt syn og evnen til at se tredimensionelt blive forstyrret.
Skelen hos voksne
Skelen kan også opstå senere i livet, hvor synet er færdigudviklet. I sådanne tilfælde er det meget generende enten at se dobbelt eller miste evnen til at se tredimensionelt.
Det tredimensionelle syn er afgørende for at vurdere afstand til forskellige objekter. Eksempelvis at ramme bolden i tennis, hælde kaffe korrekt i koppen og mange flere af hverdagens almindelige situationer.
Forskellige typer af skelen
Når øjnene ikke kigger imod samme punkt, giver det anledning til forskellige måder at navngive tilstandene med skelen på. Når øjet peger ’forkert’ indad, betegnes det esotropi.
Når øjet peger udad, hedder det exotropi.
Opad-skelen kaldes hypertropi, og nedad-skelen kaldes hypotropi.
De forskellige måder, som øjne kan skele på, kan være midlertidige eller konstante. Det vil sige, at øjne kan skele af og til (f.eks. ved træthed) eller være permanent skelende.
Pseudoskelen
Både børn og voksne kan se ud, som om de skeler. Det kan ses hos personer, hvor næseryggen ikke er så fremtrædende, og hvor en lille hudfold dækker noget af øjet i øjenkrogen nær næsen. Når øjnene ser ud, som om de skeler, er der tale om en ’falsk skelen’ eller en ’pseudoskelen’.
Selv om det ikke er en regulær skelen, kan pseudoskelen give dobbeltsyn hos nogle mennesker.
Børn med pseudoskelen kan vokse sig fra tilstanden, hvis næseryggen bliver mere udviklet. På den måde forsvinder hudfolden. Det samme er desværre ikke tilfældet med regulær skelen. Den form for skelen forbedres ikke med alderen.
Skelen og skeløjethed hos nyfødte og børn
Skelen eller det at være skeløjet forekommer hovedsageligt blandt nyfødte og børn. Når der er skelen hos børn, kan det nogle gange observeres, at barnet misser med øjnene, især i skarpt lys.
Nedenfor finder du de mest almindelige årsager til skelen hos børn og nyfødte:
- Esotropi: Når det ene øje peger ind mod næsen, kaldes det esotropi. Tilstanden forekommer oftest hos spædbørn. Ses det stadig, når børnene bliver ældre, vil deres øjne have svært ved at samarbejde. En særlig øjentræning vil være nødvendig for at rette op på udfordringen.
- Akkommodativ esotropi: Et barns øje kan skele ind mod næsen, hvis der er ubehandlet langsynethed. Ved langsynethed mangler barnet plusstyrke, og øjnene kan selv øge deres plusstyrke, som når vi læser. Hvis det sker, mens der skal ses langt, vil der opstå dobbeltsyn. For at undgå dobbeltsyn lader hjernen det ene øje stå indaddrejet og ignorerer samtidig synsindtrykkene fra øjet.
- Exotropi: Når øjet peger væk fra næsen, kaldes det exotropi. Denne form for skelen er dog sjælden. Den optræder kun en gang imellem og oftest kun, når barnet er træt og ukoncentreret. Nogle børn med denne skelen vil have tendens til at lukke det ene øjne for at undgå at se dobbelt.
Hør mere i din Synoptik
Vores autoriserede optikere står altid klar til at gøre dig klogere på skelen hos nyfødte, børn og voksne. Kig blot forbi din lokale Synoptik.
I butikken kan vi samtidig undersøge din synssans og tjekke dine øjne for mulige tegn på grå stær, grøn stær, diabetes og forhøjet blodtryk.
Du kommer til at gennemgå en række grundige undersøgelser i en Synsprøve med sundhedstjek, som du kan bestille tid til her.
Øje for detaljen