Nethinden (retina)

Du har garanteret hørt om nethinden før. Men ved du, hvad nethindens funktion er? Læs om øjets nethinde her, som også kaldes retina.

- 6 minutters læsetid

Hvad er nethindens funktion?

Øjet er opbygget af flere vævslag, der alle er vigtige for at opleve et skarpt syn. Nethinden er øjets inderste lag. Den er cirka en halv millimeter tyk og består i sig selv af 10 lag. Den er vigtig for et godt og funktionelt syn.

Bestil tid til synsprøve

Sanseceller i nethinden

I øjets nethinde findes øjets lysopfattende sanseceller, der er vitale for vores syn. Sansecellerne kaldes tappe og stave. De har bl.a. indflydelse på vores nattesyn.

Tappene sidder i vores centralsyn (makula). De kræver større lysmængder for at reagere, og derfor arbejder tappene mest i dagslys. Tappe i nethinden gør os desuden i stand til at se detaljer og farver.

Stave i retina kræver ikke samme lysmængde. Af den årsag arbejder de mest i mørke. Stavene er spredt i nethinden, og der er flest i nethindens periferi. Det gør nethindens stave ansvarlige for vores perifere synsfelt.

Tap- og stavcellerne er første led i informationsvejen fra nethinden til hjernen. Alle synsindtryk bliver sendt via sanse- til nervecellerne, som samles og løber gennem øjets synsnerve (nervus opticus) og ind til synscortex i hjernen.

Derved danner vi et indtryk af det, vi ser. Det betyder, at vores øjne er en direkte forbindelse til hjernen.

Find din nærmeste optiker

Sygdomme i nethinden

Nethindesygdomme er den hyppigste årsag til blindhed og nedsat syn i industrilandene. Sygdomme i nethinden eller retina kan bl.a. skyldes øjensygdomme som:

  • AMD (aldersrelateret makula degeneration)
  • Grøn stær (glaukom)
  • Retinale karsygdomme som bl.a. propropper
  • Diabetes (diabetisk retinopati)
  • Skader på nethinden forårsaget af nærsynethed (myopisk makulopati).

AMD (aldersrelateret makula degeneration)

AMD er en degenerativ tilstand, der påvirker vores centralsyn. Det er den hyppigste årsag til svær synsnedsættelse (<10% syn) i vesten.

Omkring 10% over 75 år lider af AMD. På nethinden observeres små gule aflejringer (druser). De kaldes i daglig tale ofte for øjenforkalkning eller forkalkningspletter. Det er imidlertid misvisende, da de ikke indeholder kalk. Derimod består de bl.a. af fedt (lipider) og protein.

Bestil tid til synsprøve

Tør AMD og våd AMD

AMD kan inddeles i to typer: Tør AMD og våd AMD.

Tør AMD giver i starten ingen eller få symptomer. Som tilstanden udvikler sig, vil man opleve, at især læsesynet påvirkes. Ved yderligere udvikling kan tør AMD udvikle sig til våd AMD. Her opleves formforvrængninger (metamorphopsier), og synet forværres hurtigt.

Der findes ingen behandling af AMD, men døjer man med våd AMD, gives typisk væksthæmmende indsprøjtninger i øjet for at hæmme den ellers hurtige udvikling af synstab.

Læs om AMD

Grøn stær (glaukom)

Grøn stær kan til dels kategoriseres som en nethindesygdom. Den er imidlertid lidt mere specifik, da det er en sygdom i synsnerven, som er udgangen fra nethinden til hjernen.

Grøn stær er et gradvist tab af nethindens inderste nerveceller, der ødelægger synsfeltet. Sammen med AMD er grøn stær en almindelig synstruende øjensygdom. Mere end 100.000 personer i Danmark er i behandling.

Læs om grøn stær

Er forhøjet tryk i øjet grøn stær?

Det er en udbredt myte, at grøn stær er lig forhøjet tryk i øjet. Forhøjet tryk i øjet er den væsentligste risikofaktor for udvikling af sygdommen, men det er ikke årsagen.

Cirka 50% af personer med grøn stær har et normalt øjentryk. Uanset øjentrykket er den primære behandling øjendråber, der sænker øjets tryk, da det har påvist at dæmpe udviklingen.

I nogle tilfælde kræves et operativt indgreb.

Blodprop i øjet (okklusion)

En blodprop i øjet ses typisk i nethinden eller i synsnerven. Blodproppen kan sidde både i arterien og venerne.

Arterierne forsyner øjet med blod, der indeholder ilt. Hvis en blodprop sidder i en arterie, får øjet ikke tilstrækkelig tilførsel af blod og ilt. Det kan medføre alvorligt synstab inden for kort tid.

En blodprop kan også sidde i en vene, som sørger for, at blodet kan komme ud af øjet. Sidder der en prop i venen, vil blodet sive ud i omkringliggende væv. Det kan også føre til nedsat syn.

Synstabet kan i nogle tilfælde genvindes, hvis væsken i nethinden, enten sporadisk eller operativt (vha. indsprøjtninger), trækker sig tilbage.

Symptomer på blodprop i øjet

Symptomer på blodprop i øjet er pludseligt synstab, enten kortvarigt eller vedvarende, lysglimt i øjet og pludseligt opståede mørke plamager i synsfeltet.

Læs om lysglimt i øjet

Sukkersyge (diabetes)

Diabetes kan forårsage diabetisk øjensygdom (diabetisk retinopati). Her ses skader på øjets blodkar, sådan at der kommer udposninger (aneurismer), små eller større blødninger (hæmoragier), generel iltmangel i nethinden samt udsivninger indeholdende fedt og protein (eksudater).

Alt sammen kan være medvirkende til potentielt nedsat syn.

Hvad kan du som diabetiker gøre?

Tidlig opsporing og behandling af diabetiske forandringer kan være medvirkende til at bevare et godt syn.

Som diabetiker anbefales det at følge de generelle råd om sund og varieret kost samt øget aktivitetsniveau. På den måde holdes blodsukkeret under kontrol.

Personer med type 1 diabetes eller type 2 diabetes tilbydes årlige kontroller hos en praktiserende øjenlæge eller ambulant på et sygehus.

Bestil tid til synsprøve

Sygdom i nethinden forårsaget af nærsynethed (myopisk makulopati)

Nærsynethed er den mest udbredte øjentilstand i verden. Omkring 30% af Jordens befolkning var i 2020 nærsynet, og forskning viser, at tallet forventes at stige til 50% i 2050.

Årsagen til udvikling af nærsynethed er ikke endeligt fastlagt og påvist. Ny forskning viser imidlertid, at udendørsaktiviteter begrænser udviklingen. Det skyldes, at sollys stimulerer frigivelsen af dopamin, som er med til at hæmme øjets længdevækst.

Forekommer skader på nethinden eller retina forårsaget af nærsynethed, kaldes det myopisk makulopati.

Læs om nærsynethed

Er du nærsynet? Så er dit øje for langt

Nærsynethed forårsager en øget længdevækst af øjet. Det vil sige, at øjets væv bliver strakt.

Jo sværere nærsynethed der opleves, jo mere trækkes der i vævet. Det betyder, at risikoen for vævsskader bliver større. Skader som følge af nærsynethed påvirker centralsynet (makula).

Vævsskaderne påvirker synsfunktionen og kan i værste fald medføre nethindeløsning, der kan give akut varigt synstab.

Skader på nethinden

Nethindeskader eller skader på retina ses heldigvis sjældent. Ofte ses skader på nethinden i forbindelse med det, der kaldes et øjentraume.

Et traume i øjet kan både opstå i form af slag eller fald, men operative indgreb kan også føre til traumer i øjet. Risikoen for skader på nethinden er markant højere ved stor grad af nærsynethed, fordi øjets nethinde er mere skrøbelig.

Find din nærmeste optiker

Øjenrelateret traume

Et eksempel på et traume i vores dagligdag kunne være, hvis man får en bold i hovedet eller på øjet. I sjældne tilfælde kan et sådant slag føre til nethindeløsning (amotio retinae).

I en operation for f.eks. grå stær tager øjenlægen også øjets tilstand i betragtning. Herunder hvor skrøbelig øjets nethinde er ved nærsynethed, fordi risikoen for skader (rifter eller nethindeløsning) er større.

Få eksperthjælp i Synoptik

Vores autoriserede optikere står klar til at hjælpe dig, hvis du oplever udfordringer med dine øjne.

Bestil blot tid til en Synsprøve med sundhedstjek, og få et grundigt tjek af din øjensundhed. Vi undersøger dig bl.a. for eventuelle tegn på grå og grøn stær, diabetes, forhøjet blodtryk og meget mere.

Bestil tid til synsprøve

Øje for detaljen