Synet ved fødslen
Lige fra den dag, vi møder verden, starter vores syns udvikling. Ved fødslen kan en nyfødt ikke se længere end ansigtet og brystet på sin mor. Derfra går det hurtigt.
Allerede de første måneder sker der store forandringer. De nyfødtes små pupiller vokser hurtigt og åbner op for mere lys ind til nethinden. Barnet lærer at se kontraster, former og farver.
De første 10 år gennemgår synet store forandringer. Det er her, synet bliver grundlagt for livet.
Den hastige forandring af synet hos nyfødte og børn gør det vigtigt at holde øje med udviklingen og sikre, at de får den rette synspleje. Eksempelvis i form af kontroller, briller eller kontaktlinser.
Synet hos teenagere
Når teeangere er i færd med at finde deres vej i livet, sker der mange forandringer. Både indvendigt og udvendigt.
Hjernen udvikler sig på livet løs, og mange unge bruger dagene indendørs med telefonen tæt på øjnene. Heldigvis kan vi hjælpe dem med at skabe sunde vaner for deres syn.
Et godt råd er bl.a. at holde skærmen i en armslængde – cirka 40 centimeter og gerne lidt længere – fra ansigtet. Ellers kan det bl.a. være med til at fremskynde udviklingen af nærsynethed.
Husk også at opfordre unge til at komme ud i det blå og variere synet ved at fokusere på både nær og fjern. Sådan bliver deres øjenmuskler trænet i at se på forskellige afstande.
Livets efterår
Vi gennemgår nye faser igennem hele vores liv. Når vi rammer de 60+ år eller ældre, begynder der at komme forandringer i øjets væv. Der kan bl.a. opstå forandringer i nethinden eller øjenlinsen.
Forandringerne opstår ikke pludseligt. Alt udvikles over tid. Derfor viser mange øjensygdomme sig først her. Ikke alle oplever forandringer på samme måde, og det er ikke alle, der bliver ramt af de samme forandringer.
Ligesom øjets væv kan blive påvirket, kan din synsskarphed også blive det. Briller med de rette styrker kan ofte hjælpe dig.