Skolestart

Et barns syn på verden er noget af det smukkeste, der findes. Og vigtigste. Især i skolen, hvor synet er afgørende for indlæring og social omgang.

- 5 minutters læsetid

Er børnenes syn skoleklart?

Ni procent af danske børn mellem fem og syv år har synsproblemer, men to ud af tre af dem bliver ikke rettidigt opdaget, viser undersøgelser. Derfor er det vigtigt, at man som forælder selv er opmærksom på sit barns syn.

Det er ikke sikkert, at børn og unge selv er klar over det. Men faktisk har en stor del af dem problemer med synet, og det ser kun ud til at gå en vej. Og det er den forkerte.

Et nyligt studie fra Syddansk Universitet viser, at 18 procent af børn mellem 14 og 17 år i dag er nærsynede. I tidligere studier lå tallet på omkring 10 procent.

Se udvalg af børnebriller

Det gør nærsynethed til den mest almindelige årsag til synsforringelse blandt børn i Danmark, fortæller optometrist Annette Slyngborg, der er leder af klinisk udvikling i Synoptik.

En udvikling, der gerne skulle bremses, hvis danskernes syn ikke skal forringes yderligere, mener hun.

”Nærsynethed udvikles i barndommen, og derfor er det vigtigt at have fokus på, allerede fra børnene er små,” siger hun.

Bestil tid til synsprøve

Opdages ikke rettidigt

Desværre bliver synsproblemer hos børn langt fra altid opdaget rettidigt, forklarer Annette Slyngborg.

”Og det er naturligvis ikke så godt, for allerede fra vi er helt små, er synet afgørende for vores udvikling. Og bliver synsproblemer ikke opdaget og korrigeret, kan det få afgørende betydning for barnets indlæringsevne og sociale liv, og faktisk kan det også gøre synsproblemerne værre,” fortæller Annette Slyngborg.

I dag er det sådan, at børns syn indtil skolealderen bliver undersøgt af en sundhedsplejerske og egen læge ved de obligatoriske børneundersøgelser. Når barnet starter i skole, er det skolens læge og sundhedsplejerske, der står for undersøgelserne.

Men det er ikke alle med nedsat syn, der bliver opdaget. Mens ni procent af alle børn mellem fem og syv år har synsproblemer, bliver to ud af tre børn, der har brug for briller eller behandling af synet, ikke opdaget rettidigt, viser en undersøgelse fra Roskilde Sygehus.

Derfor er det vigtigt, at du som forælder selv er opmærksom på de mulige tegn på synsproblemer. Dem kan du se i videoen her:

Svært ved at se klart på afstand

Er man nærsynet, viser det sig typisk ved, at man har svært ved at se klart på afstand, eksempelvis kan det være besværligt at læse undertekster eller genkende folk på afstand.

Nærsynethed kan dog normalt let korrigeres med briller eller kontaktlinser, og for langt de fleste er nærsynethed derfor ikke en alvorlig tilstand. Men afgørende er det, at jo tidligere det opdages, desto bedre kan det behandles, fortæller Annette Slyngborg:

Sløret syn på grund af ukorrigeret nærsynethed får nemlig øjet til at vokse endnu hurtigere, hvilket fører til øget stigning i nærsynethed. Det kan i sidste ende – heldigvis er det kun sjældent - resultere i svær nærsynethed, der øger risikoen for en række alvorlige øjensygdomme og problemer,” siger hun.

Læs om nærsynethed

En epidemi af nærsynethed

Det er ikke kun i Danmark, hvor cirka en tredjedel af den voksne befolkning er nærsynede, at nærsynethed er en stor udfordring.

På verdensplan taler forskerne sågar om en pandemi af nærsynethed, hvor man regner med, at omkring halvdelen af verdens befolkningen vil være nærsynede i 2050, hvis udviklingen fortsætter.

Særligt galt er det i Asien, hvor man i dag ser, at helt op til 80-90 procent af de unge i nogle lande er nærsynede.

Men hvad er så årsagen til denne pandemi af nærsynethed?

Ifølge Annette Slynborg viser undersøgelser, at det drejer sig om livsstil og den teknologiske udvikling. Det første er det vigtigste.

”Det, man ved, er, at manglen på sollys er den primære årsag til, at børn bliver nærsynede. I dag tilbringer børn langt mindre tid udendørs end før i tiden. Og fra undersøgelser ved vi, at to timers dagslys om dagen året rundt mindsker risikoen for at blive nærsynet betragteligt,” fortæller hun.

Bestil tid til en synsprøve

Pas på med de små skærme

Og så er der anden 'synder', som de fleste forældre nok godt kan tænke sig til, når de ved, at det handler om teknologi. Nemlig de små skærme i form af smartphones og tablets, som måske gør livet lidt lettere som forældre, men desværre også ser ud til at påvirke børns syn negativt.

”Det er ikke skærmene i sig selv, der er skadelige, men det, at man holder dem tæt på for at kunne se. Det presser nemlig synsmekanikken, når vi holder ting tæt på øjet, og man skal derfor helst have mindst samme afstand til skærmen som til sin albue,” forklarer Annette Slyngborg.

Udover nærsynethed er der også andre synsproblemer, der rammer børn. Blandt førskolebørn er det mest udbredt at være langsynet, og nogen børn har samsynsproblemer, som kan føre til skelen.

Lige som nærsynethed påvirker begge dele børnenes evne til at se klart, holde opmærksomheden og følge med i undervisningen.

Den store udfordring er, forklarer Annette Slyngborg, at uanset årsagen til synsproblemerne er det ikke sikkert, at børnene selv er klar over, at den er gal, da de ikke ved, hvad det vil sige at se normalt.

”Derfor er det en god idé, hvis man som voksen holder øje med de tegn, der kan være på dårligt syn,” siger hun.

Du kan du se de ni tegn på nedsat syn hos børn her:

  • Klager over hovedpine
  • Tydeligt generet af lys
  • Barnet er ofte træt i øjnene og gnider sig i dem
  • Barnet har svært ved at sidde stille og koncentrere sig
  • Dækker for eller lukker det ene øje, når barnet skal fokusere
  • Barnet virker klodset eller har andre problemer med finmotorikken
  • Barnet holder ting meget tæt på øjnene, når det læser eller leger
  • Har synlig skelen, også bare en gang imellem
  • Har problemer med at se ting, der er langt væk

Har du opdaget nogle af tegnene hos dit barn, eller vil du læse mere om dem, kan du klikke her.

Tegn på synsproblemer hos børn

Få fat på bogen, der hjælper med at vurdere dit barns syn

For Synoptik er børns syn en mærkesag. Derfor kan du gratis få bogen 'DA FANTASIEN FORSVANDT', der på underholdende vis hjælper dig med at vurdere dit barns syn, imens I læser.

Gennem bogen støder dit barn på sjove synsøvelser, der kan hjælpe dig som forælder til at opdage, om dit barn måske har brug for en synstest til børn.

Få bogen helt gratis i din lokale Synoptik. Læs mere ved at klikke her.

Bestil tid til synsprøve

Øje for detaljen