Spørgsmål om kontaktlinser
Hvor hurtigt kan mine øjne vænne sig til kontaktlinser?
Dine øjne vænner sig hurtigt til kontaktlinser - især bløde kontaktlinser, som er meget behagelige at bruge. Typisk går der fra få timer til et par dage med enkeltstyrke kontaktlinser, mens det med flerstyrke kontaktlinser kan tage 1-2 uger.
Hvilke kontaktlinsetyper findes der?
Der findes mange forskellige typer kontaktlinser, og sammen med dig finder vi de helt rigtige til dine øjne:
- 1-dags kontaktlinser – Nemme og praktiske, på om morgenen og ud om aftenen, udskiftes hver dag
- 14- og 30-dags kontaktlinser – Tages ud og renses hver aften, lægges i lille beholder med rensevæske
- Døgn-kontaktlinser – Bæres døgnet rundt i op til en måned, ingen daglig rensning eller udskiftning
- Døgn-kontaktlinser
- Enkelt- og flerstyrke kontaktlinser – De fleste har enkeltstyrke, men med flerstyrke kontaktlinser kan du både se skarpt på afstand og tæt på, og er typisk for dig over 40 år
- Special kontaktlinser – Specialproduceret til dig og dine mål, som kun meget få har behov for.
Kom ind og prøv andre kontaktlinser gratis Bestil tid
Kan jeg dyrke sport med kontaktlinser på?
Ja, sagtens. Kontaktlinser kan ofte være mere bekvemme og praktiske end briller, når du dyrker sport. Kontaktlinser giver samtidig et mere stabilt syn, fordi de ikke dugger eller glider ned på næsen.
Kan jeg frit skifte til en anden kontaktlinsetype?
Ja, med et Synoptik kontaktlinseabonnement kan du altid få tjekket dine øjne og gratis skifte til en anden type kontaktlinser. Dette gælder for alle 1-dags og 14/30-dags kontaktlinser. Typisk vil et skift til en anden kontaktlinsetype ske, når du har brugt alle dine kontaktlinser.
Kan jeg bruge en kontaktlinse flere dage end kontaktlinsetypen foreskriver?
Nej, det er en rigtig dårlig idé at bruge kontaktlinserne flere dage end foreskrevet. Hvis du fx bruger en 1-dags kontaktlinse i mere end 1 dag, kan du risikere tørhed og allergiske reaktioner, der skyldes aflejringer og ophobning af affaldsstoffer.
Kan kontaktlinser sætte sig fast bagved øjet?
Nej, du kan være helt rolig, det kan de ikke. Kontaktlinser kan kun sidde på øjets forside eller under øjenlågene, hvis du skulle komme til at anbringe dem forkert.
Kan jeg få kontaktlinser med UV-filter?
Ja, vi har kontaktlinser med indbygget UV-filter, som beskytter mod skadelig UV-bestråling i det område, hvor kontaktlinsen er placeret. Du skal dog altid være opmærksom på, at den hvide del af øjet ikke er beskyttet, og derfor anbefaler vi, at kontaktlinser med UV-beskyttelse kombineres med et par gode solbriller. Hvis du har kontaktlinser uden UV-filter, kan du bestille tid til at prøve kontaktlinser med UV-filter her. Det er gratis for dig. Er du i tvivl om dine kontaktlinser har UV-filter, kan du altid kontakte din Synoptik butik og få svar.
Kan jeg få kontaktlinser med flerstyrke?
Ja, du kan få kontaktlinser med flerstyrke i Synoptik, så du kan opnå fordelen ved at kunne læse og se skarpt på afstand med samme kontaktlinse. Læs mere om fordelene ved kontaktlinser med flerstyrke.
Eller bestil tid til at prøve kontaktlinser med læsefelt her Bestil tid
Kan jeg bruge kontaktlinser, hvis jeg har allergi?
Ja, det kan du godt, men brug kontaktlinserne kortere tid ad gangen, hvis du oplever gener. Du er altid velkommen til at spørge Optiker-panelet her i Mit Synoptik eller kontakte din butik, hvis du har brug for hjælp og råd. Det er også en god idé at skifte kontaktlinser oftere – og du bør ikke have kontaktlinser på hele tiden, hvis du oplever, at allergien forværres. 1-dags kontaktlinser giver optimal hygiejne, fordi du tager nye kontaktlinser i hver dag. Hvis du ikke bruger 1-dags-kontaktlinser, skal du sørge for at rense dine kontaktlinser grundigt hver dag, så der ikke sidder pollen eller snavs på dem, som kan forværre din allergi.
Må børn bruge kontaktlinser?
Ja, det må de godt. Vores tommelfingerregel er, at barnet skal være 12 år. Vigtigst er dog, at øjenlæge, optiker og forældre træffer beslutningen sammen – og at barnet er modent nok. En 10-årig kan fx være mere klar til kontaktlinser end en 14-årig.
Vi vil gerne tage en samtale med dig og dit barn, så vi sammen kan finde ud af, om dit barn er klar til at få kontaktlinser.
Til samtalen kommer vi bl.a. ind på:
- Dit barns egen lyst til at få kontaktlinser
- Rådgivning og hjælp til god hygiejne
- Dit barns mod og evner til selv at tage kontaktlinser af og på
Kan jeg bruge kontaktlinser, selvom jeg har bygningsfejl?
Ja, det kan du godt – selv hvis du har en meget stor bygningsfejl.
Kan jeg bruge døgn-kontaktlinser, når jeg er nærsynet?
Ja, det kan du som udgangspunkt godt.
Om dit Synoptik kontaktlinseabonnement
Hvad er dine fordele med et kontaktlinseabonnement hos Synoptik?
Der er mange fordele, som automatisk følger med, når du har et Synoptik kontaktlinseabonnement – fx inkluderede kontaktlinsetjek og levering af dine kontaktlinser direkte hjem til dig. Læs mere om alle dine fordele her.
Hvad koster et kontaktlinseabonnement hos Synoptik?
Abonnementsprisen afhænger af, hvilken type kontaktlinser du vælger. Vi har Danmarks største udvalg af kvalitetskontaktslinser – til hver en pris og behov. Så vi finder altid en løsning, der matcher dine ønsker og behov. Læs mere om kontaktlinsetyper og priser her.
Hvor ofte kan jeg få et gratis kontaktlinsetjek?
Lige så mange gange du har brug for. Når du har et kontaktlinseabonnement hos Synoptik, bliver du automatisk indkaldt til et gratis kontaktlinsetjek hvert år. Hvis du oplever, at dit syn eller din komfort har ændret sig, giver vi gerne et kontaktlinsetjek – kvit og frit – også selvom der ikke er gået et år, siden vi sidst tjekkede din øjne. For os er det vigtigt, at du hele tiden har de kontaktlinser, der passer dig. Bestil tid til gratis kontaktlinsetjek.
Hvad gør jeg, hvis jeg ikke har modtaget mine kontaktlinser?
Skulle du mod forventning ikke modtage dine kontaktlinser til tiden, eller modtager du en kontaktlinseboks for meget, skal du kontakte din Synoptik butik.
Hvordan opsiger jeg mit kontaktlinseabonnement?
Dit kontaktlinseabonnement er unikt og fleksibelt. Så hvis du ikke længere synes, at dine nuværende kontaktlinser passer til dit syn og dine behov, vil vi meget gerne rådgive og hjælpe dig med at finde de helt rigtige kontaktlinser. Måske ønsker du at bruge kontaktlinser lidt færre eller flere dage, end du gør i dag? Så har vi et fleksibelt abonnement, som altid kan tilpasses nøjagtigt til dit behov.
Bestil tid til et kontaktlinsetjek nu og få afklaret dine specifikke behov og ønsker.
Hvis du ønsker at opsige dit kontaktlinseabonnement, skal du henvende dig i din Synoptik butik . Så får du alle de informationer, du skal bruge om dine allerede leverede kontaktlinser, din betalingsstatus, og hvornår sidste betaling er.
Skal jeg oplyse, hvis jeg har fået ny adresse?
Ja tak, vi har altid brug for at kende din aktuelle adresse, så du er sikker på at modtage dine kontaktlinser. Ring til din Synoptik butik. Find butik.
Tager kontaktlinser skade af at ligge i en postkasse i frostvejr?
Nej, det gør de ikke, selvom kontaktlinserne ligger i vand i blisterpakningen, de leveres i. Det er ikke noget problem i forhold til kulde og varme, så længe den enkelte blisterpakning (emballagen omkring kontaktlinserne) er intakt.
Om åbningstider og telefonnumre
Hvor finder jeg åbningstider?
Du kan se åbningstiderne på Synoptik butikkerne her.
Hvem kan jeg ringe til hos Synoptik?
Ønsker du at tale med os om kontaktlinser eller dit kontaktlinseabonnement, anbefaler vi, at du ringer til din Synoptik butik , de kender dig bedst og følger udviklingen i dit syn tæt. Men du kan naturligvis ringe til alle Synoptik butikker, som altid kan se oplysningerne i din journal om synsprøver, kontaktlinsetjek, kontaktlinser- og brilleinformationer.