Hvad ved du egentlig om din krops vigtigste sans?
Synet er afgørende for vores evne til at lære, forstå og nyde livet. Alligevel er det nok de færreste af os, der tænker over, hvordan vores syn egentligt har det. Men det burde vi.
24 millioner. Så mange billeder bombarderes vores øjne i gennemsnit med gennem livet. Og det er på baggrund af disse billeder, at vi tilegner os langt den meste viden om den verden, vi lever i.
Alligevel kan vi nemt komme til at tage et godt syn for givet. I hvert fald så længe det fungerer. Men hvis du tænker over, hvor fantastisk og ikke mindst vigtigt et godt syn er, giver det nok god mening, at vi har det gode syn mere for øje.
Det er nemlig ikke ikke småting, et par velfungerende øjne er i stand til at opfange, og i praksis fungerer synet som en ottesporet motorvej af information til vores hjerne.
Hele 85 procent af vores sanseindtryk kommer således fra øjnene, der er i stand til at behandle ikke færre end 36.000 stykker information i timen, data, som din hjerne omsætter til information, du kan forstå.
Og det drejer sig om langt mere information end blot de mest åbenlyse ting som det at kunne læse på en skærm, passe vores arbejde eller begå sig i trafikken.
Vi taler sammen med øjnene
Det fortæller optometrist Annette Slyngborg, der er leder af klinisk udvikling i Synoptik. Eksempelvis afhænger vores evne til at tolke og forstå andre mennesker meget mere af synet, end folk nok tænker over.
Kropssprog udgør nemlig over halvdelen af vores kommunikation med andre mennesker.
”Evnen til at se og afkode ansigtsudtryk er afgørende for at tyde folks sindsstilstand og forstå situationer,” fortæller hun og uddyber:
”Derfor er det også enormt socialt invaliderende, hvis man ikke længere kan se tydeligt.”
Synsproblemer hos børn
Når det kommer til synsproblemer, er det typisk den ældre del af befolkningen, der skal være særligt opmærksom. Det vender vi tilbage til. For også hos de yngste er det vigtigt at have fokus på synet.
Allerede fra vi er helt små, er synet afgørende for vores udvikling. Har man synsproblemer som barn, hvilket gælder for omkring ni procent af alle børn, kan det nemlig få afgørende betydning for ens indlæringsevne og sociale liv.
Og faktisk bliver to ud af tre børn i alderen 5-7 år, der har brug for briller eller behandling af synet, ikke opdaget rettidigt, viser en undersøgelse fra Roskilde Sygehus.
Og det er ikke så heldigt, fortæller Annette Slyngborg:
”Det er enormt vigtigt at få konstateret synsproblemer hos børn så tidligt som muligt. Det sikrer børnene den bedste udvikling samtidig med, at de kan undgå, at synsproblemerne bliver værre."
Glæden ved en solnedgang
Evnen til at se klart og tydeligt – både som barn og voksen – har også indirekte betydning på vores trivsel og humør, forklarer Annette Slyngborg.
Tænk eksempelvis på glæden ved at kunne se smukke ting som en forårsgrøn skov, den blå himmel eller solnedgangen over havet. Eller måske rettere: Forestil dig, at du ikke kunne se det.
”Det gør os glade at se smukke ting, og de fleste kender sikkert oplevelsen af, at de bliver glade, når solen skinner, og verden omkring tager sig smukt ud. Det gør en stor forskel,” siger Annette Slyngborg.
Af samme årsag kan et nedsat syn også gøre folk deprimerede, fordi de ikke længere kan se de samme ting som før, forklarer hun og uddyber, at det også er vigtigt for mange praktiske gøremål i hverdagen, at vores syn er så optimalt som muligt.
Af samme årsag skal vi være opmærksomme på at opdage og forebygge synsproblemer og øjensygdomme.
De fleste får synsproblemer
Dette gælder særligt, som vi bliver ældre, hvor synet for næsten alle bliver dårligere. Typisk er det efter, man har rundet de 40 år, at problemerne begynder at vise sig.
Her er det særligt øjets evne til at skifte fokus mellem forskellige afstande, der bliver dårligere. Det er det, man normalt kalder alderssyn eller gammelmandssyn, hvor man skal have tingene mere og mere på afstand for at kunne fokusere på dem.
Ifølge Annette Slyngborg kommer alderssynet ofte snigende, hvorfor man ikke altid opdager det. Til gengæld oplever mange i stedet en række symptomer, som man bør reagere på.
Det kan være hovedpine, træthed og ondt i nakken, særligt i forbindelse med arbejde foran en skærm eller lignende, hvor man skal koncentrere sig.
”Folk tror tit, at symptomerne skyldes noget andet, men når de så får lavet en synsprøve og prøver et par briller på, er det pludseligt meget tydeligt for dem, at de har haft problemer med at se,” fortæller hun.
Få tjekket dit syn
Til gengæld forsvinder gener som hovedpine og træthed ofte med det samme, når synet bliver forbedret, forklarer Annette Slyngborg, der anbefaler, at man får tjekket sit syn cirka en gang hvert andet år. Det gælder også, selv om man i forvejen bruger briller eller kontaktlinser.
”Alderssyn bliver værre med tiden, hvorfor det normalt er nødvendigt at justere styrken i brillen cirka hvert andet eller tredje år,” fortæller hun.
I det hele taget opfordrer Annette Slyngborg til at være mere opmærksom på synet og reagere på det, hvis du har grund til at tro, at noget ikke er, som det burde:
”De fleste af os har den tilgang, at synet, det fungerer bare. Men ligesom folk går regelmæssigt til tandlæge for at få tjekket, om alt er fint, så kunne vi med fordel få samme tilgang til vores syn.”
I videoen herunder kan du se klinisk fagspecialist Annette Slyngborg fortælle mere om, hvilken forskel det kan gøre, at du er opmærksom på dit syn.
Få tryghed omkring dit syn
Hos Synoptik kan du få foretaget en Synsprøve med sundhedstjek, der indeholder både en synsprøve og et sundhedstjek.
Her undersøges dine øjne for øjensygdomme som grå stær og grøn stær samt eventuelle tegn på diabetes og forhøjet blodtryk. På den måde får du mulighed for at forebygge i tide og måske helt at undgå synstab på sigt.
Øje for detaljen