Flerstyrkeglas

Glem alt om at tage brillerne af og på, af og på, af og på. Med flerstyrkeglas behøver du kun ét par briller for at se skarpt på flere afstande. Med den samme brille kan du altså læse avis, se tv, køre bil og sidde foran skærme.

Afstande er ingen hindring for briller med flerstyrkeglas. Briller med flerstyrkeglas gør med andre ord dit liv nemmere.

Forskellige zoner og glidende overgange

Briller med flerstyrkeglas har flere zoner med forskellige styrker, som er skræddersyet til dig og dine behov.

Mellem de enkelte zoner og styrker er der glidende, usynlige overgange. Af den årsag kalder vi det også for briller med glidende overgang.

Oplever du udfordringer med at se godt på alle afstande? Hjælpen er altid tæt på dig. Bestil tid til en Synsprøve med sundhedstjek og få kortlagt, hvilke styrker der skal i dine nye flerstyrkeglas.

Bestil tid til synsprøve

Hvad er flerstyrkeglas?

Flerstyrkeglas er brilleglas med flere styrker indbygget. De kaldes også progressive glas, briller med glidende overgang eller briller med læsefelt.

Behovet for briller med flerstyrkeglas opstår ofte i takt med alderen. Blandt andet hvis alderssyn begynder at give udfordringer med at stille skarpt på forskellige afstande.

Tidligere kunne du tydeligt se læsefeltet i briller med flerstyrkeglas, men takket være vores samarbejde med førende europæiske glasproducenter er overgangene usynlige, når du køber briller med læsefelt hos os. Briller med læsefelt ligner derfor briller med enkeltstyrkeglas.

Selvom du ikke kan se, at et par briller har flerstyrkeglas, gør de en synlig forskel for dig, der har brillerne på. Et par briller med glidende overgang og gode brilleglas giver dig samme syn som hos mennesker, der ikke har brug for briller.

Bredden og tykkelsen på flerstyrkeglas gør en forskel

Når du køber briller med læsefelt, er bredden på læsefeltet det vigtigste ved dit valg af flerstyrkeglas.

Når det er bedst, svarer det til et naturligt syn. Læsefeltet i dine brilleglas varierer fra 80% til 90% i vores bedste flerstyrkeglas til cirka 40% til 50% i vores billigste.

Tykkelsen af flerstyrkeglas varierer også. Det er glassets brydningsindeks, der afgør tykkelsen. Jo højere brydning, jo tyndere glas. Og jo højere styrke, jo tyndere glas. Det anbefaler vi.

Desuden er tyndere flerstyrkeglas både flottere og mere komfortable. De tyndeste glas er 50% til 60% tyndere end standardglas.

Se brilleglas og priser

Hos Synoptik er flerstyrkeglas ikke klaret på et øjeblik

Hos Synoptik bliver dine flerstyrkeglas 100% tilpasset dig og dit syn. Og vi lader dig ikke ude af syne, før vi er helt sikre på, at du ser godt – også når du ser dig i spejlet.

Vores uddannede brillestylister hjælper dig med at finde det stel til dine flerstyrkeglas, der klæder dig bedst og passer til din ansigtsform. Vi bruger bl.a. vores store viden om nye brilletrends. På den måde ser du ikke kun skarpt. Du ser også skarp ud. Uanset hvilke briller med flerstyrkeglas du vælger.

Du er altid velkommen til at prøve brillestel fra kendte designermærker i en Synoptik nær dig.

Bestil tid til synsprøve

Vælg briller fra kendte designermærker

I din lokale Synoptik finder du et stort udvalg af briller fra kendte mærker, som du kan få flerstyrkeglas i.

Du finder briller fra mærker som Ray-Ban, Gucci, Burberry, Tom FordHugo Boss, Ralph Lauren, VersaceEmporio Armani, Saint Laurent, Oakley og mange, mange flere...

Se udvalg af briller

Briller med flerstyrkeglas er vores helt store styrke 

Synoptik var først med flerstyrkeglas i Danmark. Alle vores autoriserede optikere er eksperter i flerstyrkeglas og kan derfor tilpasse de forskellige styrker i dine glas, så du kan se klart og tydeligt – uanset hvilken vinkel du kigger fra i din brille.

Briller med glidende overgang er populære, fordi de letter din hverdag og giver dig mulighed for at se alt skarpt. Uanset hvilket brillestel du har, kan du få flerstyrkeglas, som er tilpasset til dig, dit syn og dine behov.

Brillefordele hos Synoptik

  • Synsprøve med sundhedstjek, hvor vi måler din synsstyrke og afdækker dine behov
  • Uddannede brillestylister, som kan hjælpe dig i dit valg af stel
  • Klarlægning af dine behov og ønsker med hjælp fra glasspecialister
  • Tilpasning af dine briller og flerstyrkeglas ved afhentning, så de sidder, som de skal. Herefter er du altid velkommen til at kigge forbi til gratis brilleservice og vedligeholdelse hos vores professionelle rådgivere

Start med en grundig synsprøve

I en Synsprøve med sundhedstjek måler vores autoriserede optikere ikke kun dine præcise styrker og kortlægger, hvilke styrker dine briller med flerstyrkeglas skal have.

Med avanceret optisk udstyr undersøger vi dig også for eventuelle tegn på grå stær, grøn stær, diabetes og forhøjet blodtryk. En tidlig indsats gør en stor forskel.

Bestil tid til synsprøve

Øje for detaljen